CC BY 4.0: © European Union 2025 – Source: EP
De seneste år har ændret samtalen om beredskab i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at borgernes egen forberedelse er en vigtig del af Danmarks samlede robusthed[1]. Men er hun inde på noget rigtigt – og er det hele billedet?
Mette Frederiksens hovedpointer
I forbindelse med offentliggørelsen af det nationale risikobillede udtalte statsministeren:
“Vi står over for et mere komplekst trusselsbillede […] et moderne samfund som vores er også sårbart … derfor håber jeg også, at vi danskere vil tage positivt imod myndighedernes anbefalinger. For det stiller os stærkere som samfund, hvis vi alle gør lidt.”[1]
Og hun tilføjede:
“Vi skal ruste os hver især og som samfund. Det er mange år siden, vi sidst har skullet forholde os til den slags. De fleste af os har aldrig prøvet det, men det skal vi nu.”[2]
Budskabet er klart: Myndighederne ønsker, at alle husstande kan klare sig selv i mindst 72 timer uden hjælp udefra[4]. Det er både et individuelt og et fælles ansvar.
Eksperternes perspektiver
Flere fagfolk og organisationer er enige i, at borgernes egen forberedelse er en vigtig del af et moderne beredskab - men de ser også nogle nuancer, der er værd at diskutere.
1. “Vi skal ikke være bekymrede, men opmærksomme”
Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg fra Forsvarsakademiet er enig i, at borgerne bør være forberedte, men understreger, at der ikke er grund til frygt:
“Det handler ikke om at være bekymret, men om at være opmærksom.”[3]
Han påpeger også, at mange undervurderer, hvor meget vand og mad der faktisk skal til for at dække et hjem i tre døgn.
2. Hvad med de mest sårbare?
FOA og andre organisationer har udtrykt bekymring for, at anbefalingen om 72 timers selvhjælp overser de borgere, der ikke har økonomi, overskud eller fysisk mulighed for at forberede sig – fx ældre, plejekrævende og lavindkomstfamilier[5].
De efterlyser, at det offentlige beredskab også udarbejder en plan for de mest udsatte.
3. Privat beredskab må ikke overskygge det offentlige
Nogle eksperter advarer mod, at for meget fokus på privat prepping kan fjerne opmærksomheden fra at opbygge et stærkt offentligt beredskab[6].
Pointen er, at det ikke er et enten-eller – samfundet bliver stærkest, når både myndigheder og borgere er godt forberedte.
Vores perspektiv hos Preplife - ro, overblik og sund fornuft
Hos Preplife er vi enige i, at hjemmeberedskab først og fremmest handler om sund fornuft. Det kan sammenlignes med at have en indboforsikring eller et sæt ekstra nøgler - noget, man håber aldrig at få brug for, men som giver tryghed, hvis uheldet er ude. Vi må dog også anerkende, at verdenen er i forandring - og det har vi trods alt mærket af flere omgange over de seneste år her i Danmark.
Men vi ser også en anden fordel: Når flere familier er forberedte, får hele samfundet bedre forudsætninger for at komme godt igennem uforudsete situationer med mindst muligt unødvendig panik.
Vi skal ikke tænke langt tilbage for at huske Corona-tiden, hvor tomme hylder, hamstring af dagligvarer og panikindkøb gjorde situationen mere stressende for alle. Et bedre forberedt samfund kan håndtere sådanne perioder med mere ro og overblik. Og det tror vi sådan se også er vigtigt for de enkelte borgere.
Så – har Mette Frederiksen ret?
Ja - der er som minimum en bred enighed i den forstand, at individuel forberedelse styrker samfundet. Men eksperterne minder os om, at det kun er en del af løsningen. Vi skal også sikre, at ingen lades i stikken, og at det offentlige beredskab er rustet til opgaven.
Et robust Danmark kræver både opmærksomme borgere og et stærkt, organiseret beredskab. Det ene kan ikke stå uden det andet.
Kilder
[1] Statsministeriet – Pressemeddelelse: “Nationalt Risikobillede 2025” (15. juni 2024)
[2] Statsministerens tale ved Folketingets åbning (1. oktober 2024) – Folketingets referat / Danske Taler
[3] Rasmus Dahlberg – Her Går Det Godt – Prepper Special (Podcast, 2024)
[4] Beredskabsstyrelsen – “Forberedt på kriser” (Officiel 72-timers anbefaling)
[5] FOA – Udtalelser om beredskab og sårbare borgere (2024)
[6] Danske Beredskaber – “Hvem tager hånd om Hr. Jensen, når strømmen går?” (Debatindlæg, 2023)
