7 trælse situationer der kan ændre vores hverdag (og hvordan du forbereder dig)

7 trælse situationer der kan ændre vores hverdag (og hvordan du forbereder dig)

Vi er vant til, at hverdagen i Danmark kører stabilt. Strømmen virker, vandet løber i hanen, og butikkerne har varer på hylderne. Men virkeligheden er, at både små og store forstyrrelser kan ændre det billede - nogle gange midlertidigt, andre gange i længere tid.

Det behøver ikke være noget dramatisk. Det kan være så simpelt som et par dages strømafbrydelse, der kan forstyrre os nok til at vender op og ned på vores hverdag. Derfor giver det mening at være forberedt - bare lidt.

Her er syv trælse scenarier, der kan vende lidt op og ned på hverdagen - og hvordan du kan forberede dig nemt og godt på hver af dem:

 

1) Strømafbrydelser

Et lokalt el-udfald efter en storm eller en teknisk fejl kan hurtigt minde os om, hvor afhængige vi er af strøm. Uden lys, varme, internet og opladning kan selv et par timer føles lange – især om vinteren. Er det længerevarende, kan madvarer i køl/frys blive ødelagt.

Anbefaling: Hav en lommelygte, ekstra batterier og en powerbank klar. Et lille termisk tæppe kan også være guld værd i de kolde måneder.

 

2) Vandmangel eller forurenet drikkevand

Et brud på en vandledning eller et kogepåbud kan ske uden varsel – og uden vand til at drikke, lave mad eller vaske hænder bliver dagligdagen hurtigt besværlig.

Anbefaling: Myndighederne anbefaler at have mindst 3 liter vand pr. person pr. dag i tre døgn. En simpel løsning er at have en Stor vanddunk per person. Vandrensningstabletter eller et drikkevandsfilter kan også være en "lifesaver" i tilfælde af at vores drikkevand bliver forurenet.

3) Ekstremt vejr

Storme, skybrud, snefald eller oversvømmelser kan lukke skoler, forsinke transport, skabe strømafbrydelser og blokere veje. DMI peger på, at vi fremover kan forvente flere og kraftigere vejrhændelser.

Anbefaling: Hav ekstra mad, tørt tøj og alternativ varmekilde eller tæpper klar. Et lille transportabelt gasblus kan også være praktisk, hvis strømmen ryger midt i madlavningen.

 

4) Cyberangreb og it-nedbrud

Fra betalingssystemer til offentlige tjenester – vi er dybt afhængige af digitale løsninger. Hvis systemerne går ned, kan det betyde, at vi ikke kan hæve penge, betale med kort eller logge ind på offentlige portaler.

Anbefaling: Hav lidt kontanter liggende samt en analog backup af vigtige oplysninger.

 

5) Pandemier og sygdomsudbrud

COVID-19 viste, hvor hurtigt hverdagen kan ændre sig. Men selv mindre sygdomsudbrud kan skabe udfordringer for skoler, arbejdspladser og sundhedsvæsen.

Anbefaling: Sørg for at have basisvarer, hygiejneartikler og medicin hjemme – nok til at du kan undgå at handle i en periode. Håndsprit, vådservietter og evt. engangshandsker kan også være gode at have liggende.

 

6) Forsyningsproblemer

Strejker, transportstop eller globale kriser kan hurtigt føre til tomme hylder – især for varer, vi tager for givet. Selv få dages forsinkelse kan skabe panikindkøb.

Anbefaling: Hav et lille lager af mad med lang holdbarhed – f.eks. konserves eller frysetørret mad. Knækbrød eller nødrationer fylder lidt og kan holde længe.

 

7) Økonomiske kriser

Pludselige prisstigninger eller usikkerhed om indkomst kan gøre det svært at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

Anbefaling: Et lille hjemmeberedskab betyder, at du kan købe mindre i perioder med høje priser og i stedet bruge det, du allerede har – både mad, husholdningsartikler og energiudstyr.

 

Forberedelse skaber ro - både hjemme og i samfundet

At være forberedt handler ikke om frygt, men om sund fornuft. Det kan være så enkelt som at have lidt ekstra af de ting, du bruger hver dag. Hvis flere af os er klar til at klare os selv i kort tid, undgår vi nogle af de stressende og trælse situationer i samfundet, når noget uventet sker.

Det er ikke altid muligt at forudsige, hvad der kommer - men det er muligt at være klar til at imødekomme det.

Er du godt preppet?

Se vores udvalg af prepping udstyr, langtidsholdbart mad og færdigpakkede prepper kasser.
Prepbox-one-indhold
Færdigpakket PrepBox

Prepper kasser

Fra 999 kr.
Prepper mad
Langtidsholdbart mad

Prepper mad

Fra 49 kr.
Prepper udstyr
Se hele sortimentet

Prepper udstyr

Fra 10 kr.